mandag den 27. august 2007

Secondlife.com

SL, ja så har jeg prøvet det. Grafik og bevægelser minder i den grad om et computerspil fra 90'erne, men du godeste alle de værktøjer. Det er et studie i sig selv. Men noget har jeg da prøvet:
Jeg er blevet teleporteret, har råbt ad Erling, siddet i en kaffekande, gået ind i væggen jeg ved ikke hvor mange gange og siddet fast i et gyngestativ. Så nu har jeg lagt mig på et tæppe foran poolen ved Info Island. Kommer Brit Sella mon nogensinde derfra igen? Only time can tell...

Podcast - og ja...det virker

"...så prøv igen, giv nu ikke op så let!".
"...man kan hvad man vil, kom nu!"

Og ja...skidtet virker. Nå, men det var nu noget af en omvej. Erling banede vejen og gennem polderbits.com fik jeg podcastet en lydfil på podbean.com. Jeg prøvede forgæves at få Alberte til at synge: Josefine Baker hun er skide lækker... men hun takkede pænt nej. Hun skulle ikke risikere at ende i MGP! Ok, siger man så - mediernes magt, uha.
Så nu lægger jeg 19. sekunder af "Løvernes konge" som lydfil på min blog. Og sådan endte det hele alligevel godt til sidst :-)

Last-FM

Ting nr. 21 - Last-FM, gav mig 23ting-selvtilliden tilbage :-) Det var nemt at oprette og det er supersmart. Jeg har installeret Last-FM på min bærbare hjemme i køkkenet, så kan jeg zappe over på min egen kanal, hvis DR Soft eller DR X ikke spiller noget jeg gider høre.
Vi har en bærbar på køkkenbordet som betyder:
• Ingen papirkalender, vi bruger Google Calender.
• Ingen rudekuverter, off. papirer kommer i e-boks.
• Ingen DAB radio, den er flyttet til 1. sal, vi hører DR radio via pc'en
• Ingen lange indkøbslister på køkkenbordet (som alligevel skal skrives ren inden turen går til Kvickly)
• Ingen løse papirlapper med madopskrifter, opskrifter som jeg finder på nettet tagger jeg på del.icio.us
Ja, vi bruger den sikkert til mere, men det var hvad jeg lige umiddelbart kunne komme i tanke om.

Podcast - og nej...

Nu troede jeg ellers lige at JEG ihvertfald kunne få det til at virke - det kan da ikke passe. Men nej... skuffet og desillusioneret må jeg give op - et hak i tuden, en tur i græsset, kald det hvad I vil. Øv, øv og øv.
Nå, jeg må videre! Dyb indånding, med oprejst pande, tager jeg hul på de sidste tre ting.